Dan lader drømmene rulle

KOMMUNEN: De fleste af os drømmer om noget, vi grundlæggende ikke kan undvære, men som vi ikke lige har penge til at købe.

Hvis du skulle vælge en af dine drømme og virkeliggøre den, fordi du nu har penge på lommen til at forbruge, hvad vil du så gøre.

Det spørgsmål har vi stillet handelschef Dan Kobberup - og svaret er ligetil. Pengene skal rulle.

Hvad sætter du gang i?

- Vi har allerede valgt - og i år er vi i gang med familiens fælles ønskeliste.

- Der er købt trægulv til hele huset via XL-byg Elling og lokal tømrer til monteringen.

- Køkkenet er desuden opgraderet med nyt køleskab, indbygningsovn og induktionskogeplade – naturligvis købt lokalt i en af byens butikker, hvor vi fik rigtig god vejledning og service samt en skarp pris.

- Så de kommende feriepengene er allerede sat i spil og vi drømmer nu videre, om en yderligere opgradering af selve køkkenalrummet, som er huset samlingspunkt.

Udover det, ville jeg vælge en spændende sommerrejse med min kæreste og tre børn, som er i alderen 8-13 år.

Hvorfor lige det?

- Vi er hvert år på aktiv og skøn skiferie i Norge og sommerferierne har indtil videre været i vores egen natur bl.a. Djursland, Vestkysten og naturligvis på toppen af Danmark.

- Børnene har ikke den store erfaring med at flyve, så det kunne være fantastisk at flyve en tur til varme himmelstrøg – som overraskelse for dem.

Er der enighed i husstanden om at disse drømme skal indfries?

- Ja, alle sætter stor pris på de investeringer og opgradering vi allerede har gjort i vores hus og der er stor glæde og opbakning til en sommerferieoplevelse næste år.

På vores fælles ønsker står der også robotplæneklipper, hoved- og terrassedør med kodelås og mine piger kan som alle andre godt lide at shoppe tøj og sko.

- Vi er fortsat i idé- og overvejelsesfasen omkring sommerrejsen, men det er dejligt at have fælles drømme at se frem til…

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...