Er nu ved at være på plads på Palmestranden

FREDERIKSHAVN: Sommeren nærmer sig, og her til morgen blev der skruet op for varmen i Frederikshavn, da Park & Vej fik plantet de mange hør- og dadelpalmer på Palmestranden

Palmerne har overvintret i det kommunale gartneri, men i løbet af i dag kommer de på deres rette plads klar til at skabe den rette sommerstemning for lokale og turister i Frederikshavn Kommune.

Arbejdet begyndte tirsdag morgen klokken 7 og i løbet af dagen blev palme efter palme kørt fra vinterlogiet på Brønderslevvej til Palmestranden, hvor de blev gravet ned i sandet.

Michael Nielsen fra Park & Vej stod klar til at fordele palmerne rundt på stranden.

- Jeg møder tidligt ind og fik sat pæle, som markerer, hvor palmerne skal stå. Jeg forsøger hvert år at finde nye placeringer til palmerne, siger Michael Nielsen, der lover at alle kan tage årets Palmestrand i øjensyn i eftermiddag.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...