Mange aktiviteter i byen påskelørdag

FREDERIKSHAVN: I den nordlige ende af gågaden kan børnene opleve ”minizoo” på Kirkepladsen fra kl. 11.00, når Farmfun fra Ålbæk besøger byen.

Udover søde kæle og klappedyr, er der mulighed for en gratis trækketur på en af de små ponyer.

På Fisketorvet kan du møde repræsentanter fra Frederikshavn Blackhawks og prøve kræfter med den sjove og sunde sport på den opsatte bane.

Klokken 12.30 tørner nogle af byens populære maskotter sammen til GIGANTERNES KAMP, naturligvis i floorball.

Oplev byens maskotter dyste på Floorball banen – kom op hep på din favorit Super Louis (Louis Nielsen), Frønse (SparNord), Fø´tæsk (Føtex), Happy (Stena Line), #99 Hawkey (White Hawks) og FREDERIK.

På loppemarkedet med omkring 20 private kræmmere, kan du prutte om prisen og lave en god handel. Der sælges antikviteter, retro-produkter, småmøbler, frimærker, hobbyartikler og ”LOPPER” af god kvalitet.

Du kan også møde skøjteløberne fra FSF (Frederikshavn skøjteforening) og hør om sporten. Køb en lodseddel og støt derigennem anbragte børn og unge.

Der er flere oplevelser i børnehøjde på Kallstorvet, hvor du fra kl. 11 kan male dit eget æg eller være med til at dekorer de gigantisk påskeæg som venligst er doneret af Larsen & Tamborg. Vi har flamingo-æg, tudser, maling og der er også mulighed for at få dekoreret dit ansigt med påskeblomster eller måske som en påskekylling på torvet.

- Vi byder sammen med vores medlemmer og lokale samarbejdspartnere på en bred og gratis vifte af shopping-oplevelser i midtbyen. Vi håber at se mange lokale kunder og nogle af gæsterne som er her i forbindelse med Rødspættecuppen i vores gågaden fortæller handelschef i FREDERIK, Dan Kobberup.

Livemusik for alle aldre

Byens lokale musiker Anne Møller underholder med sang og sanglege med to børnekoncerter henholdsvis kl. 12.00 og kl. 13.00

Klokken 14.00 går Casper Dybdahl Trio på scenen og sprede stemning på Fisketorvet. Trioens repertoire består af en blandet pose af det bedste rock og pop fra de sidste fem årtier. Der er alt fra Cream til de største, danske klassikere fra 80’erne.

Start din shoppe-tur på Fisketorvet, og få en gratis gavecheck til udvalgte butikker i baren.

Byens butikker bugner med friske forårsvarer og står klar til at levere nærværende service påskelørdag fra kl. 10.00-16.00.

Over 20 forretninger holder ekstraordinært påskeåbent på nogle af helligdagene se butikslisten her.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...