Nordic Seaplanes landede for første gang mandag 15. juli i Skagen.

Vandflyveren – en tomotoret Twin Otter – afgik fra Københavns Havn kl. 18.15 og landede i Skagen kl. 19.30 med de første passagerer. Det er Nordic Seaplanes der med deres Twin Otter vandflyver tilbyder turisterne en ny transportmulighed, hvor de kan flyve direkte fra København til Skagen, en tur, der tager en time. Nordic Seaplanes flyver på ruten alle hverdage i uge 29

Nordic Seaplanes tilbød også sightseeingture over Skagen, Råbjerg Mile og Den Tilsandede Kirke i hele uge 29. Og Jakob Sund, indehaver af Jakobs Café & Bar havde købt 10 pladser i flyet til sightseeing tirsdag aften, efter flyet var landet fra København. Og her var undertegnede inviteret med.

Passagererne, der skulle gå ombord blev de budt velkommen med et glas champagne inden flyveturen, og kunne med stor interesse se flyet komme ind i havnen, efter det var landet på vandet, for derefter at taxie hen til flydebroen ved Søren Humbers Kaj.

Nordic Seaplanes Twin Otter kan medbringe 14 passagerer, og det var 14 spændte passagerer der gik ombord for en sightseeing tur over Skagen, denne aften. Piloten fortalte efter alle havde taget plads, kort om sikkerheden ombord, og om hvordan det er at flyve et vandfly. Det er på mange måder meget anderledes og kræver mere af piloten end at flyve et almindeligt fly.

Selve sightseeingturen tog ca. 20 minutter og der blev fløjet to gange over Skagen, så passagererne i begge sider fik mulighed for at se Skagen fra alle vinkler. Det var en stor oplevelse at se byen fra luften. Det giver et godt indtryk af, hvordan byen er opbygget med veje, huse og ikke mindst byens mange ikoniske byggerier.

Vi fik set Den tilsandede Kirke, havet, skibene, Råbjerg Mile, Kandestederne, badehotellerne og ikke mindst de 2 have der mødes ved Skagens gren, en fantastisk oplevelse. Og for flere af de lokale passagerer var det populært, at finde sin egen bolig, skolen og andre personlige lokaliteter.

Det blev klappet da flyet landede på vandet uden for havnen, og det var en flok begejstrede passagerer - inklusive undertegnede - der blev sat af ved Søren Humpers Kaj, og kunne se vandflyveren flyve afsted til Sindal Lufthavn for et rutinemæssigt servicecheck.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...