Værftet får nyt kaj- og baglandsareal - anlægget står færdigt i 2020

FREDERIKSHAVN: Orskov Yard og Frederikshavn Havn har netop underskrevet en lejeaftale omkring et nyt kaj- og baglandsareal med henblik på en forøgelse af Orskov Yards dokkapacitet.

Vanddybden på 14 meter i havneudvidelsen og den øgede kapacitet forøger potentialet for den samlede maritime serviceindustri markant.

Orskov Yard har netop fejret 60-års jubilæum og viser med aftalen en tro på fremtiden.

- Vi har i længere tid arbejdet med udvidelse af vores dokkapacitet og med denne aftale med Frederikshavn Havn, får vi kaj og baglandsareal, som muliggør placering af nye flydedokke i det område, hvor vi i dag allerede har en flydedok, Lars Fischer, direktør for Orskov Yard.

Anlægget forventes at stå færdigt i slutningen af 2020, hvor Orskov Yard også planlægger levering af den første flydedok.

Hos Frederikshavn Havn er der også stor tilfredshed.

- Vi glæder os enormt over aftalen med Orskov Yard, der har stor betydning for, at vi kan udnytte det potentiale, som havneudvidelsen giver. Orskov Yard spiller en stor rolle i udviklingen af Frederikshavns maritime serviceindustri med stor betydning for såvel by som havn, og Jeppe Ørskov var ligeledes én af initiativtagerne til havneudvidelsen tilbage i 2010.

- Det er fantastisk, at Orskov Yard nu investerer kraftigt i udviklingen af deres forretning, hvilket vil smitte af på den samlede maritime serviceindustri - ikke bare i Frederikshavn men i hele Nordjylland, siger Mikkel Seedorff Sørensen, adm. direktør Frederikshavn Havn.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...