Der er Åbent Hus arrangement i Frederikshavn Havkajakklub lørdag den 15. august 2020 kl. 13- 17, hvor du kan opleve en tur på vandet.

- Vi har foreløbigt købt 12 nye klubkajakker, og vi viser dem alle frem på dagen, ligesom vi viser alle vore andre kajakker frem, herunder også nogle af de grønlænderkajakker, som medlemmerne selv har bygget. De er RIGTIGT flotte.

Sådan skriver Hans Chr. Højslet, der er formand for Frederikshavn Havkajakklub på Frederikshavn Marina og han fortæller videre:

Hos Frederikshavn Havkajakklub arbejder vi målrettet på at udbrede kendskabet til havkajaksporten og vil være med til at give endnu fleremulighed for at opleve glæden ved en tur på vandet. Tilbuddet henvender sig til alle over 18 år, der er nysgerrige på, hvad det kræver at ro en havkajak og har lyst til at prøve en tur på vandet.

Du vil også kunne se og høre om forskellige typer af havkajakker, idet vi åbner for bådhuset og stiller vore kajakker frem for dig.

Derudover vil du kunne opleve nogle af vore dygtige roere lave selvredninger,

makkerredninger og grønlænderrul. Alt det vil du også kunne lære over tid.

Frederikshavn Havkajakklubs adresse er på Marinaen i Frederikshavn, Søsportsvej).

For de, der har lyst, er der også en pølse med brød og en øl/vand. Vi sørgernaturligvis for at overholde alle regler i anledning af Covid-19.

Nye klubfaciliteter

Frederikshavn Havkajakklub har fået en god start. Vi har lokaler på Marinaen i

Frederikshavn, hvor vi er blevet godt modtaget og foreløbigt har lånt et bådhus

af Marinaen, indtil vi har bygget vore egne bådhuse.

Frederikshavn Havkajakklub er en klub med højt til loftet. Vi sætter pris på godtkammeratskab, socialt samvær, gode naturoplevelser, høj sikkerhed og god roteknik, slutter Hans Chr. Højslet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...