Som det eneste sted i Danmark er der afholdt regionsmesterskaber i Nordjylland

NORDJYLLAND: Folkedans Danmark, region Nordjylland er igen i år, det eneste sted i Danmark, hvor det har været muligt at afholde Regionsmesterskab for pardansere i Region Nordjylland.

Vi var i år heldige at 5 par stillede op til konkurrencen, ligesom 2 par Børne og Unge folkedansere havde meldt sig til B&U konkurrencen.

Vi mødtes alle på Sæbygårdskolen i Sæby.

De voksne konkurrerede i tre danse: Lønborg nr. 2, Pariserpolka og Den gående vals.

Siden nytår har de 5 par trænet til dagens konkurrence – og selvom de var konkurrenter i dag, har de trænet sammen og har hjulpet hinanden, for at få det bedst mulige ud af kombinationen: danse, musik og dansebeskrivelse.

For B&U danserne gjaldt det, at de skulle konkurrere i: Knurrifas og Hornfiffen – to lidt hurtige danse, der stillede krav til koncentrationen og udholdenheden.

De ca. 65 tilskuere, der var mødt op for at gøre denne konkurrencedag festlig, så alle at der hele vejen igennem var fuld koncentration og målrettethed. Det er dejligt der er så stor opbakning til vores modige konkurrencedansere – for det giver så meget energi, når der klappes af publikum.

Placeringerne blev som følger:

Voksne:

1. pladsen Mariane og Leif Vesterdorf Søgaard – Gandrup Folkedansere

2. pladsen Lotte Olsen og Gunna Nielsen – Sæby Folkedanserforening

3. pladsen Kirsten Bjerre og Erik Kristensen – Sulsted Folkedansere

Børn & Unge

1. pladsen Julie Nedergård Nielsen og Lærke Vittrup Jensen

2. pladsen Louise Vittrup Jensen og Nicklas Bjerre Højer – alle B&U dansere er fra Øster Hjermitslev B&U folkedansere.

Folkedans Danmark vil gerne takke alle involverede i arrangementer – både tilskuere, dommere, dansere og de der havde jobs at klare under arrangementet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...