Der bliver garanteret knald på, når musikerne åbner for Larsens sangskat

FREDERIKSHAVN: Efter en super vellykket oktoberfest hos Fred'n Barney i Skippergade er man nu klar til endnu en storladen musikaften.

Fred'n Barney byder nemlig til koncert med Østre Gasværk 26. oktober.

Aftalen med bandet blev indgået under Aarhus festuge, men koncerten er naturligvis ikke blevet mindre aktuel her under indtryk af Kim Larsens død.

For Østre Gasværk er formentligt landet bedste kopiband, når det gælder Larsen.

Både i Gasolintiden og de mange efterfølgende år som det sammenbindende element i det, der i dag kaldes den danske folkesjæl.

Kim Larsen har selv hørt Østre Gasværk og gav dem følgende skudsmål:

- Ikke nok med at de spiller bedre end vi gjorde i Gasolin i sin tid, de ryger også lige mange cigaretter

De fem musikere i bandet, har et tæt og gedigent sammenspil.

Nostalgien er i højsædet når de fem gutter går på scenen, og René Gerricks stemme ligger så tæt op ad Lune Larsens at selv de inkarnerede Gasolin fans må give efter og vippe med foden i takt til musikken.

Ud over Rene Gerrick udgøres bandet af Christian Houmann, Martin De Vos, Michael Møller Porsborg og Lars Samuelsen - mange med frederikshavnske rødder.

Billetter kan købes på Wilmas Cafeteria.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...