Læserindlæg fra Jørgen Christensen
Jørgen Christensen
Midtpunkt 56, 2-3, Frederikshavn
KOMMUNEN: Jeg har et kæmpestort ønske for det nye år.
Lad os hjælpe hinanden med alle de P-bøder, vi desværre får.
Jeg har været i byrådssalen og fremlagt mit ønske om bedre skiltning i forbindelse med parkeringer.
Jeg håber og tror, at der kommer nye og større skilte i 2020, og så kan vi også alle hjælpe hinanden.
Når du ser én stige ud af sin bil, så husk vedkommende på at huske P-skiven og at parkere korrekt mellem stregerne på parkeringspladsen.
Fra min bolig i Midtpunkt i Frederikshavn ser jeg næsten dagligt, at personer får P-bøder, og det er ærgerlige penge at skulle af med.
P-vagterne gør naturligvis blot deres arbejde, men efter min mening kan vi med lidt fælles hjælp og en bedre og mere positiv skiltning hjælpe rigtig mange til at slippe for P-bøderne.
Og det vil jo glæde både lokale borgere og de mange turister, der benytter kommunens P-pladser.