Nytårskur kan heldigvis også betyde kage, champagne og glæde

STRANDBY: Menighedsrådet havde lørdag den 5. januar inviteret hele sognet til nytårskur i Strandby kirke, hvor cirka 150 festglade mennesker var mødt op for at ønske hinanden godt nytår. Efter at sognepræst Peter Thøgersen havde holdt en kort andagt, fulgte et indslag fra Rytmisk Kor. Derefter samledes man i Kirkecenteret, hvor cafegruppen bød på champagne, pindemadder, kransekage og kaffe.

Duoen organist Niels Ole Sørensen og Jesper Bang Pedersen på kontrabas underholdt under hele seancen. Alle hyggede sig ved den festlige start på det nye år.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...