Mød en af universets mægtigste kvinder eller se ”Selvhenter”

FREDERIKSHAVN: Torsdag 7. februar har man i Frederikshavn to Danmarkspremierer, nemlig Captain Marvel og Selvhenter.

Captain Marvel er et helt særligt filmeventyr, der fører os tilbage til 1990’erne.

I denne hidtil uafdækkede periode i Marvel Cinematic Universe møder vi Carol Danvers, der vil gå hen og blive en af universets aller mægtigste helte. En kosmisk krig mellem to galaktiske racer har nået Jorden, hvor Danvers og en lille gruppe af forbundsfæller havner midt i den rasende malstrøm.

Selvhenter omhandler det umage brødrepar Emil og Magnus, der rejser til Spanien for at hente liget af deres fordrukne og nu afdøde far hjem.

Hvad Emil ikke ved er, at Magnus kun er taget med for at få fat i faderens værdifulde Rolex-ur, så han kan redde sin blødende økonomi.

Men transporten af en død far viser sig at ville koste over 70.000 kroner, og Magnus overtaler derfor en modvillig Emil til at stikke af med faren skjult i en tagboks på toppen af en alt for lille lejebil.

Snart er de to på vild flugt fra politiet og fars sidste rejse får også mange andre lig i lasten til at vælte ud mellem de to brødre...

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...