Ejendomsinvestor vil bygge ejendomskarré i Frederikshavn midtby

FREDERIKSHAVN: En ejendom med ejerlejligheder i syv etager er på tegnebrættet i Rimmensgade og kan blive en markant afslutning på kvarteret ved Værkergrunden i Frederikshavns centrum.

Det er ejendomsinvestor Anders Kristensen, Nøvling, og hans søn Jesper Skovsgaard, ejendomsudvikler i selskabet 2E Group, som står bag planerne.

Anders Kristensen, der har en række udlejningsejendomme i Frederikshavn, ejer bl. a. Rimmensgade 18, som skal rives ned for at give plads til nybyggeriet.

Rimmensgade er en central indfaldsvej til bymidten, og kommunen vil gerne have en bredere kørebane med cykelstier. Det er ikke umiddelbart muligt, fordi der er randbyggelse til fortov på begge sider.

- Planen er, at et nyt byggeri skal ligge tilbagetrukket fra fortovet, og at kommunen overtager noget af min fars grunde til vejudvidelse, mens han overtager jord fra kommunen til det nye byggeri, forklarer Jesper Skovsgaard.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...