Hellere skabe en ny grusvej end bede folk uden gangbesvær om at tage turen til fods

FREDERIKSHAVN: Efter udsigtspunktet på Pikkerbakken blev åbnet i september 2018 har der været øget trafik til udsigtspunktet.

Det presser den eksisterende vejadgang, som ikke er lavet til et så massivt bilpres.

Det er militæret, der ejer området og de har nu givet kommunen lov til at etablere en ny grusvej i skoven.

Vejen vil blive ensrettet, så al indkørsel fremover skal ske fra Dronningestien, mens al udkørsel sker ad den eksisterende vej. På toppen etableres der 10 parkeringsplader, heraf 2 handicappladser. Da der ikke ønskes kørende trafik i området omkring udsigtspunktet opsættes der en kæde som afspærring.

Det koster små 200.000 kroner at etablere den nye vej - omkostninger man kunne have sluppet for, hvis man havde bedt alle uden gangbesvær om at tage ture til fods.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...