Mia Geisler indsættes i kirken 15. december

FREDERIKSHAVN: Torsdag 5. december 2019 kl. 17.00 foretager biskop Henning Toft Bro ordination i Aalborg Domkirke, Budolfi Kirke.

Her bliver cand.theol. Mia Geisler ordineret og er dermed klar til virket som sognepræst i Frederikshavn pastorat og ungdomspræst i Frederikshavn provsti fra 15. december.

Hun er nyuddannet cand. theol. fra Københavns Universitet og har gennemført Pastoralseminariets uddannelsesforløb også i København.

Hun ser frem til at flytte til Frederikshavn og til at indgå i kirkens dygtige præstestand og øvrige personale.

- Tiltrædelsen i denne stilling er et stort ønske, som nu går i opfyldelse for en nyuddannet ”præstespire” som mig. Jeg ønsker at blive jer alle en nærværende og begejstret præst i dette spændende, alsidige embede, fortæller Mia Geisler på kirkens hjemmeside.

Hun indsættes i Frederikshavn kirke 15. december kl. 10.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...