Frederikshavner overtager styringen hos Glaseksperten i Hjørring

FREDERIKSHAVN: Jesper Kallesø Clausen, 48 år, er tiltrådt som ny lager- og logistikchef hos Glaseksperten.

Her bliver han ansvarlig for logikstikcenteret i Hjørring, hvor han skal stå i spidsen for 20 medarbejdere.

De primære opgaver bliver at lede medarbejderne og planlægge opgaver inden for lager og logistik.

Derudover skal Jesper optimere virksomhedens arbejdsgange, sikre optimal udnyttelse af fabrikkens ressourcer samt øge virksomhedens effektivisering og digitalisering.

Jesper har mange års erfaring med ledelse og drift inden for lager og logistik og kommer senest fra en stilling som lager- og logistikchef hos Stadsing, der er Danmarks største leverandør af rengøringsprodukter.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...