Kommunen udbyder den store midtbygrund for 1,9 millioner kroner

FREDERIKSHAVN: Det er snart halvandet år siden kommunen købte Niels Mørchs Gade 17 af Frederikshavn Boligforening.

Helt tilbage da Boligforeningen hed 45 var grunden blevet erhvervet med henblik på at bygge nyt domicil.

Den plan blev droppet og i stedet rykke boligforeningen ned i det tidligere HK-hus.

Der lå et mageskifte til grund for handlen i 2017, idet boligforeningen købte en del af Vinkelvej.

Ejendomscenteret vurderede dengang at grunden var 1,9 millioner værd - plus moms.

Men kommunen har ikke noget at bruge grunden til - og da Boligforeningen er færdig med at renovere Bakkegården og dermed ikke bruger grunden i Niels Mørchs Gade som oplagsplads, så skal den skydes af.

Og prisen er ikke overraskende formuleret som en mindstepris på netop 1,9 millioner - plus moms.

Sælges Niels Mørchs Gade 17 ikke i første udbud, skal den indgå i kommunens samlede katalog over ledige boliggrunde og erhvervsjord.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...