Onsdag den 19. august fejres Helga Anchers fødselsdag i haven ved Anchers Hus, når husets førstesal for første gang nogensinde åbnes for offentligheden. Besøg på første sal skal bookes på forhånd på skagenskunstmuseer.billetten.dk og kan besøges indtil den 16. oktober 2020. Der betales almindelig entré til museet.

Da Helga Ancher blev født den 19. august 1883, strømmede lykønskningerne ind til hendes forældre. En af gratulanterne var digteren Holger Drachmann, som ønskede Anna og Michael Ancher ”til Lykke med Arvingen”. Det er netop sådan de fleste kender hende: som forvalter af sine forældres arv. Helga Ancher var imidlertid også helt sin egen.

Det kan ellers være svært at opdage, siger museumsinspektør Andreas Bjerre. Han leder samlingsgennemgangen af Ancher-familiens ejendele i Anchers Hus og har beskæftiget sig indgående med Helga Ancher det seneste år – han har nemlig indrettet hendes kombinerede soveværelse og stue på første sal i Anchers Hus, som åbner i dag. ”Der findes ikke så meget information om hende,” siger han. ”Det, man kan læse om hende, er mest biografiske og formelle oplysninger, men de genstande, hun har efterladt sig, giver indtryk af at hun var et komplekst og nuanceret menneske.”

Arvingen

Modsat nogle af de kunstnere, hun voksede op med, har Helga Ancher ikke efterladt sig en kulørt, offentlig livshistorie og opholder man sig ved de biografiske oplysninger, fastholdes billedet af Helga Ancher som sine forældres arving. Hun boede sammen med dem, først i Havehuset og siden i Anchers Hus, til Anna Ancher døde i 1935. Hun uddannede sig, ligesom dem, som kunstmaler i København og Paris. Da hun først som 51-årig flyttede hjemmefra, delte hun sin tid mellem familiens hotel, Brøndums Hotel i Skagen, og Hotel Cosmopolite i København. Hun giftede sig aldrig og fik ingen børn, men hun engagerede sig i Skagens Museum og oprettelsen af det, som blev til museet Anchers Hus.

Helga Ancher var suppleant i Skagens Museums bestyrelse fra 1928, blev formand i 1935 og bestred posten til sin død i 1964. I 1959 ledte hun stiftelsen af Skagens Museums Venner, en forening som skulle yde økonomisk støtte til museet, og foreningen gjorde hende til æresmedlem det følgende år. Da hun døde i 1964, blev det offentliggjort, at hun havde testamenteret hele sin arv – kunstnerhjemmet på Markvej, dets interiør og kunstværker – til Helga Anchers Fond, som samtidig skulle oprettes. Fonden fik til formål at bevare huset som selvstændigt museum. ”Helga er den direkte årsag til, at vi i dag kan besøge Anchers Hus og se så meget af det oprindelige interiør og de oprindelige malerier, fordi hun sørgede for at få det bevaret tidligt,” siger Bjerre.

”Størstedelen af hendes senere liv har handlet om at bevare og sikre arven fra forældrene. Måske blev det sådan, fordi hun aldrig selv stiftede familie og måske fordi hun havde en bevidsthed om, at hun var den eneste tilbageværende af Brøndum-slægten, og hun derfor betragtede det som en opgave at være den, som bevarede det hele for eftertiden,” foreslår Bjerre.

Helgas facetter

Selvom Helga Ancher foreløbig er gået over i historien som sine forældres datter, havde hun også sine egne interesser og Bjerre beskriver hendes liv som et, der tillod hende at hellige sig dem. Hun levede primært af sine forældres indtægter, først i huse med tjenestepiger og siden på hoteller, og så vidt vides forsøgte hun ikke at komme til at leve af sin kunst, selvom hun malede gennem hele sit liv.

”Helgas ejendele stikker i mange retninger og giver indtryk af at hun var et mangefacetteret menneske,” siger Bjerre. ”Når vi bare kigger på hendes smag i smykker, ejede hun både smukke smykker af god kvalitet og plasticskrammel, man kunne have købt på en turistferie!”

De mange facetter går igen i Helga Anchers bogsamling. Hun var en læsehest og efterlod sig en omfangsrig bogsamling, som indeholdt kunstbøger, historiebøger, fabler og mytologi, komedier, franske børnebøger, kærlighedsromaner og en del bøger om dyr. ”Hun har læst rigtig, rigtig meget og sandsynligvis været meget vidende og videbegærlig. Hun virker til at have været temmelig velorienteret, for hun læste også tyske bøger og tidsskrifter, så hun var givetvis også optaget af forholdet til Sønderjylland,” siger Bjerre.

Dyr, kunst og familie

Trods den brede smag løber tre elementer alligevel gennem hendes liv som røde tråde: dyr, kunst og en stærk tilknytning til familien.

Dyrene myldrer ud fra Helga Anchers gemmer. Hun havde store postkortsamlinger med billeder af dyr fra bl.a. Københavns og Hamborgs Zoologiske Haver og sirlige mapper med udklip af dyr i bevægelse. I indretningen af hendes kombinerede stue og soveværelse på Markvej manifesterede dyrene sig også, for de eneste to malerier, hun havde hængende på væggene, var et Hans Smidt-værk af to gæs og et portræt N. P. Mols havde malet af familiens jagthund Boy. Hun efterlod sig også adskillige programmer fra galopbaner i Danmark og flere udklip fra derbyreportager. ”Det hele viser at dyreinteressen følger hende hele livet,” siger Bjerre.

Kunsten fulgte Helga Ancher lige så længe som dyrene og ifølge Bjerre blev hun tidligt indført i den. En del af Helga Anchers børnetegninger er samlet i kladdehæfter, og de viser tydeligt, hvornår hun har tegnet alene og hvornår hun har haft en kunstnerforælder ved sin side. ”Hæfterne er fyldt af almindelige børnetegninger, men nogle af siderne giver fornemmelsen af at hun har tegnet sammen med sine forældre, for motiverne kommer til at minde mere om forstudier til et større værk end ukontrollerede børnetegninger,” siger Bjerre, som fandt kladdehæfterne i Michael Anchers atelier. ”Der er sider med detaljerede tegninger af en hov, som kræver disciplin og koncentration, og som står i modsætning til de tegninger, hvor hun fyrer den fuldstændig af og tegner ti små nisser, der fiser rundt imellem trolde og hekse.” De mytologiske motiver fes ikke bare rundt på børnetegningerne men er også foreviget af Helga Ancher på både fodgavlen og siderne af hendes seng som nu kan ses i Anchers Hus. På sengen har hun malet feer, drager og havmænd.

Men Helga Ancher malede også, ligesom sine forældre, det nære. Hun har malet sin læsende mor, sin hvilende far, et portræt af sin onkel Degn Brøndum og ikke mindst Brøndum-søstrene. ”Hun har været enormt tæt knyttet til sin familie og særligt sine forældre hele livet – og det må have været et tilvalg, for hun var både i Paris som 25-26-årig og senere i Rom og talte givetvis flere sprog. Hun har haft mulighed for at rejse væk, men hun blev hjemme,” siger Bjerre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...