- Vi vil gerne hjælpe ekspedienterne i butikkerne, så de føler sig trygge når de er på arbejde. Det er vores hjælp til lokalsamfundet. Vi kan ikke undvære dem der går på arbejde hver dag i butikkerne, og som er med til at holde hjulene i gang fortæller direktør Niels Rask fra virksomheden NS System, der ligger på Knivholtvej og har over 60 ansatte.

- Vi sælger masser af t-shirts med tryk på, og ved, at det er en god måde at kommunikere et budskab på. Det kan forhåbentlig hjælpe kunderne til at tænke sig om en ekstra gang, og overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

- I første omgang deler vi i dag tirsdag, ca. 200 t-shirts ud til butikkerne. Vi har indtil nu hørt fra syv butikker der er interesserede, og flere venter afklaring fra hovedkontoret.

Vores forretning er som de fleste andre også ramt af krisen, og har mærket en markant nedgang i ordrer. Vi har derfor tilpasset os med hjælp af regeringens hjælpepakker, og har sendt en del af mandskabet hjem – dog uden at fyre dem for vi ønsker at beholde vore dygtige loyale medarbejdere som er højt specialiserede. Vi sælger mest firma- og arbejdstøj med tryk på, men selvfølgelig også en stor del til sport- og kultur, hvor bl.a. alle de store sportsstævner og turneringer er aflyst.

Det var første gang i går at jeg oplevede hele fabrikken var lukket ned kl. 16.00. En mærkelig følelse når vi som minimum plejer at køre i to skift. Vi er en over 50 år gammel Frederikshavnervirksomhed som har en af de mest moderne og automatiserede produktioner i Europa, og vi er her for at blive - Corona eller ej fortæller Niels Rask.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...