To lokale aktører er blevet enige om at forlænge et mangeårigt samarbejde endnu engang.

Kirsten Haunhøj Poulsen fra Nordjyske Bank og formand Bjarne Pedersen fra SEIF Fodbold har netop sat deres underskrift på en ny 3 årig aftale, hvor Nordjyske Bank fortsætter som hovedsponsor for SEIF Fodbold.

Kirsten Haunhøj Poulsen fortæller:

”SEIF Fodbold er omdrejningspunktet for rigtig mange borgere i alle aldre i Strandby, Elling og Nielstrup området. Herunder en stor del af bankens kunder samt medarbejdere.

Det er et vigtigt lokalt kraftcenter, som vi er glade for at kunne bakke op omkring. Det er en fornøjelse at følge aktivitetsniveauet og de mange tilbud, der skabes af klubbens ildsjæle og dette vil vi, som den lokale bank, selvfølgelig fortsat bakke op omkring. ”

Bjarne Pedersen Formand SEIF fodbold:

”Vi er også glade for at kunne fortælle, at vi har lavet en ny 3 års aftale med Nordjyske Bank og at alle vores hold kan spille deres hjemmekampe på Nordjyske Bank Arena 3 år frem i tiden. Sponsorkronerne bliver primært brugt til vores ungdomsafdeling, som i 2019 har fået omkring 15% flere medlemmer, især i de yngre årgange.

Banken har været sponsor for SEIF fodbold siden midt i 70´erne, så vores samarbejde må snart kunne fejre ”guldbryllup”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...