Niels Bro overtager roret efter Erik Sørensen

FREDERIKSHAVN: Sidste år blev Niels Bro, tidligere direktør på Skallerup Klit, valgt ind i bestyrelsen for handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK.

Torsdag aften blev han efter den ordinære generalforsamling på Handelsskolen i Frederikshavn valgt som ny formand for foreningen på et konstituerende møde i bestyrelsen.

Niels Bro har i 12 år været direktør for Skallerup Seaside Resort, og har derfor et indgående kendskab til det, der skaber succes i en servicebranche - nemlig evnen til at levere de oplevelser, forbrugerne forventer - og gerne lidt mere til.

Og det er helt i tråd med de udfordringer handelslivet generelt står over for i dag, hvor opgaven klart er at skabe gode oplevelser både i butikkerne, men også i de byrum, der er fuld gang i at blive skabt i Frederikshavns midtby.

På generalforsamlingen var der genvalg til Claus Bøje, Søren Brogaard og Klaus Johansen og nyvalg til Kasper Kristensen.

Kasper Kristensen har hidtil være suppleant og det betød der skulle findes en ny her.

Her valgtes Jeanette Mogensbæk. Der var genvalg til Anne-Mette Secher.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...