Der oprettes flere lærepladser til de langt flere unge som er klar til erhvervslivet

Der oprettes flere lærepladser - og flere unge står klar til at indtage dem

FREDERIKSHAVN: Det er blevet meget nemmere at blive håndværker i Nordjylland. Tidligere var det svært at få en læreplads, og det satte en stopper for manges drøm om at gå håndværkervejen. Sådan er det ikke længere. Det viser en opgørelse fra Dansk Byggeri over de seneste fem år.

Håndværksvirksomhederne i Nordjylland har gang i hjulene, og interessen for at bliver håndværker stiger.

Antallet af aftaler om lærepladser i bygge- og anlægsbranchen i Nordjylland forventes i 2018 at stige med knap 21 procent i forhold til året før.

Udviklingen fra 2014 tegner en stødt opadgående kurve.

I 2014 var der 643 aftaler om lærepladser i byggeriet i Nordjylland.

Med udgangen af 2018 forventer Dansk Byggeri, at der er aftalt 1.224 lærepladser.

Den skønnede udvikling i 2018 for Nordjylland er baseret på tendenserne fra de første fire måneder i år.

2018 er startet godt

Seneste opgørelse fra april 2018 viser en stigning på 21 procent i forhold til samme måned året før i Nordjylland. Der blev lavet 381 uddannelsesaftaler i april 2018 mod 316 i april 2017.

Det er også afgørende fordi flere nordjyske unge vælger en erhvervsuddannelse

Det nationale mål er, at mindst 25 procent af en årgang skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020. Det mål er Frederikshavn for længst passeret.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...