Lilly Pedersen: Der er et stort behov for at deltage i lokale kompetencegivende kurser.

Uddannelse i motivation udbydes i Frederikshavn

FREDERIKSHAVN: Til september 2018 afholder motivationseksperterne Mark Anthony og Anne Klok deres populære kursus Certificeret Motivator på Scandic Reef i Frederikshavn.

Ideen er født i samarbejde med den nordjyske ildsjæl Lilly Pedersen, som har gjort et stort stykke arbejde for, at få kurset til Nordjylland.

- Det er utroligt vigtigt, at vi får kompetencegivende uddannelser og kurser til Nordjylland, for der er et stort behov og en lyst og en vilje til, at uddanne sig og derfor glæder det mig, at vi nu også kan tilbyde dette vigtige kursus helt lokalt. Mark, Anne og jeg har et ønske og en tro på, at dette kun bliver det første af flere kurser og at vi i 2019 også kan tilbyde Masteroverbygningen til Certificeret Motivator i Nordjylland, siger Lilly Pedersen.

Kurset der strækker sig over 2 moduler holdes første gang 18. og 19. september på Hotel Scandic Reef.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...