Tæt parløb mellem cafe og genbrugsbutik

FREDERIKSHAVN: Måske er FKC Genbrug på Barfredsvej 26 ikke den mest synlige butik i byen, fordi den egentlig ligger gemt inde på Ternevej i forlængelse af Frederikshavn Kirkecenter. Men faktisk er der utrolig meget liv i butikken og i fremtiden bliver det ikke mindre.

Genbrugsbutikken arrangerer nemlig, sammen med Café KAHAWA, en række sam-arrangementer - første gang lørdag 30. november fra 10 – 15.

- Vi kalder det for Lørsdagscafé & Genbrug, siger Karen Møller, der er en af de frivillige ledere i genbrugsbutikken i gennem mange år.

- Vi har brug for, at der sker noget nyt, og vi ligger i Frederikshavn Kirkecenter, hvor der er enormt gode faciliteter og en helt speciel atmosfære. Vi håber at kunne være med til at glæde en masse mennesker med nogle hyggelige stunder i både caféen og butikken, siger hun.

Genbrugsbutikken har eksisteret i mange år, og har mange faste kunder.

FKC Genbrug planlægger at fortsætte ”Lørdagscafé & Genbrug” løbende i 2020 som en fast del at programmet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...