Kom tæt på en opvækst med en far, der var alkoholiker

FREDERIKSHAVN: Tirsdag 7. maj kl 16. inviterer Barnets Blå Hus i Frederikshavn til foredrag, hvor Marie Brixtofte er datter af tidligere Venstre-politiker og nu afdøde Peter Brixtofte vil fortælle om livet med en kendt og meget vellidt far, der havde et alkoholmisbrug.

Under den polerede forside, hvor han blev kendt og vellidt for sin behandling af ældre, studerende og en række tiltag til gavn for integrationen, var han også alkoholiker.

Det var især hans datter Marie Brixtofte, der mærkede og følte det på allertætteste hold.

Peter Brixtofte døde i 2016. Efter hans død er Marie begyndt at tale åbent om livet med en far, der havde et alkoholmisbrug, om at rejse sig efter at have været væltet omkuld af sorgen, og de senfølger hun har med sig på godt og ondt.

Leder i Barnets Blå Hus i Frederikshavn mener, at dem, der kommer til foredraget, de kan lære af at høre Maries historie:

- Mit håb er, at den kærlige og varme fortælling, som Marie kommer med, men som også har en smertefuld bagside med følelser som blandt andet skyld, den er med til at gøre opmærksom på, hvordan det er at vokse op i en familie med misbrug. Det er noget, vi særligt kender i Barnets Blå Hus, fordi de børn kommer her, siger hun.

Tilmelding kan ske pr. mail til leder i Barnets Blå Hus i Frederikshavn Irene Lerche: irl@blaakors.dk

Senest frist er søndag den 5. maj 2019 klokken 12.00.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...