Forældrene og skoleverdenen skal passe på med at presse de unge, mener uddannelsesvejleder Kim Richard Egebjerg

FREDERIKSHAVN: Uddannelsens rødder er bitre, men dens frugt er sød, sagde filosoffen Aristoteles en gang. Og essensen vil de fleste nok være enige om. Det handler om gennem hårdt arbejde at tilegne sig viden, kundskaber og erfaring, som man vil kunne drage nytte af i alle livets facetter, og ideelt set går uddannelse og glæden ved livet hånd i hånd. Det er bare slet ikke altid tilfældet.

Det har i nogle år været et erklæret nationalt mål, at 95 procent af en ungdomsårgang skulle tage en ungdomsuddannelse. Folkeskoleelever skal derfor flere gange i løbet af deres skoletid vurderes på, om de gennemgår en udvikling, der peger i retning af, at de kan tage en ungdomsuddannelse. De skal igennem den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering, hvor man kigger på elevernes personlige, sociale, faglige og praksisfaglige kompetencer. Bedømmelserne skal sikre, at eleverne er på rette vej, men de kan også være med til at presse eleverne, mener uddannelsesvejleder i Skoledistrikt Vest, Kim Richard Egebjerg.

- Vurderingen af elevernes uddannelsesparathed er jo et tiltag fra politisk side, og det er på mange måder godt nok. Men det kan godt give en usikkerhed og en bekymring hos en del elever. De er kort sagt bange for, at de ikke kan leve op til de krav, der bliver stillet. Nu får jeg kun 7 i matematik, kan jeg så stadig komme på gymnasiet, spørger de for eksempel. I den slags tilfælde er det en kerneopgave for mig at fortælle, at man godt kan skabe sig et godt liv, selv om man "kun" får 7.

Det er Kim Richard Egebjergs oplevelse, at mange elever er nervøse for deres fremtid, og de er frem for alt usikre på, om de matcher samfundets krav:

- Jeg har tidligere været lærer i overbygningen på et par skoler i Hjørring, men efter jeg er blevet uddannelsesvejleder, har jeg virkelig set elevernes stress. Det er kommet ind under huden på mig. Eleverne udtrykker tvivl om, hvorvidt de har evnerne til at skabe en fremtid for sig selv, og nogle gange har jeg den fornemmelse, at jeg som vejleder er elevens sidste skanse for at få ro på.

Og så sker det indimellem, at elever af forskellige grunde ikke kan forfølge deres største drøm. I den slags tilfælde må der arbejdes på alternative løsninger:

- Min opgave er at sørge for, at elever også har en plan B, for det er desværre ikke altid, at plan A lykkes. Men det er også vigtigt for mig at få sagt, at forældrene er altafgørende i denne sammenhæng. Jeg møder beklageligvis en del unge, der sidder i svære situationer, fordi opbakningen i hjemmet ikke har været der. Det sætter sine spor hos et ungt menneske, og det kan man sagtens forstå. Tænk eksempelvis over de udfordringer man står over for, når man er usikker på, om man skal være hos far eller mor i næste weekend. Så står lektierne ikke altid nummer ét på listen, og det har jeg fuld forståelse for. Men så er der en pris at betale.

Det er måske ikke oppe i tiden, men Kim Richard Egebjerg mener, at man skal prøve at lette foden lidt fra uddannelsesspeederen:

- Forældre, lærere og vi uddannelsesvejledere skal have mere fokus på ikke at stresse de unge for meget. Vi taber mange i det ræs, for det er ikke alle, der er klar til at gå i gang med en uddannelse efter 9. klasse. Der er også noget, der hedder efterskole og 10. klasse, og det er ikke en gang sikkert, at eleverne så er klar. For nogen er det simpelthen for tidligt, og hvis de ikke er klar, taber vi flere, end vi får kørt igennem systemet.

Det er på tide, at finde alternativer til den direkte vej, og uddannelsesvejlederen i Distrikt Vest har sin egen løsning på udfordringen:

- Jeg vil foreslå, at man indfører en form for skolepraktik for de elever, der ikke helt er klar. De kunne eksempelvis komme ud til en tømrer, hvor de så skulle arbejde tre dage om ugen. Det kunne kombineres med to dage i skole. Jeg tror, det vil give eleverne nogle færdigheder, som vil kunne anspore dem til at gå i gang med en uddannelse, og så har de i hvert fald fået en fornemmelse af, hvad der kræves på en arbejdsplads.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...