Kommer tilbage til Frederikshavn i marts 22

KOMMUNEN: Frederikshavn får ikke som planlagt besøg af Malurt i år.

For selv om Malurt er stærkt opsat på at genoptage den reunion-tur, der er blevet udsat, så vil det legendariske 80’er-rockband ikke tilbage til scenen, før restriktionerne bliver fjernet helt.

Derfor har Malurt nu besluttet at udskyde deres SuperLive-turné, såvel indendørs-koncerter som festivalshows, til 2022.

- Vi ønsker at afvikle koncerterne som regulære rockshows med stående publikum for fulde drøn. Det er den ånd, vores publikum har set frem til at opleve, når vi nu endelig er blevet samlet igen.

- Folk skal ikke sidde og føle sig som stækkede undulater i et fuglebur, når de endelig - og kun for denne gang - kan komme til en Malurt-koncert. Der skal være liv i cowboyjakkerne, siger Forsanger Michael Falch.

Og med den meldin kommer løftet.

Malurt er så klar til koncert 12. marts 2022 i Det musiske Hus.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...