Galleri Virak byder inden for i kunstmaler Mogens Andersen univers

FREDERIKSHAVN: Galleri Virak byder indenfor i kunstmaler Mogens Andersen kunstneriske univers.

Her kan man møde en unik, betagende og fortællende verden der rummer både lethed og alvor.

Lyset og mørket deler lærredet. En kontrastfyldt verden, hvor det smukke kontrasterer det grimme.

Det styrede og det ustyrede lever side om side.

Motiverne males på lærredet med spontanitet og naturlighed.

- Ikke fordi jeg styrer særlig meget selv, men jeg kan se, at mine billeder, både i motiv og farvevalg, bliver enklere, fortæller Mogens Andersen.

I Mogens Andersens malerier ses ofte en kvinde som central figur i den fortælling, som udspiller sig på lærredet.

En livslang interesse for hulemalerier har givet inspiration til de dyr, som også sniger sig ind i hans billedverden.

- Jeg er og har altid været figurmaler, tilføjer Mogens Andersen, som er vokset op, da de store menneskemalere som Wiig Hansen, Dan Sterup Hansen og andre indtog ledelsen i dansk malekunst og satte den på det store kort..

Nu kan hans værker opleves i Galleri Virak fra 4. maj til den 15. juni - med fernisering 4. maj kl. 11, samme dag, som Art Walk Frederikshavn løber af stablen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...