Montagearbejdet skal være færdig 15. november, for så tændes lyset

FREDERIKSHAVN: Som mange måske allerede har set, så er gågaden i Frederikshavn så småt ved at være klædt i julegevandter.

Monteringen af byens omfattende by-projekt startede allerede midt i oktober - ikke for at tage forskud på julens glæder, men for at sikre de mange monteringer på såvel facader og oplevelsespunkter nåede i mål til 15, november, hvor alle pærer gerne skulle funkle. For det er her juleudmsykningen tændes.

Det er de lokale og loyale elektrikere Jan og Jesper fra henholdsvis Emil Sørensens Eftf. A/S og Lars Hostrup Aut. El & AIA Certificeret Installatør, som varetager opgaven.

De tusindvis af LED julelys er indkøbt hos JADA og MK, som har base i Danmark, men leverer kvalitetsprodukter fra henholdsvis Frankrig og Østrig, hvor juleudsmykninger pryder mange storbyer.

I den kommende weekendmonteres kurvene i Søndergade, vinger på Rådhusallés mange lysmaster.

Det er forældre til en række ishockeytalenter, som hjælper med den praktiske del af opsætningen.

Honoraret anvendes til en træningstur til Canana, hvor børnene får en oplevelse for livet.

Søndag monteres Danmarks ”måske” største adventskrans med en diameter på hele 6 meter i Tordenskjoldskrydset.

Det kræver ikke nødvendigvis nye briller, at se Louis Nielsens helt nye juleudsmykning, men hvis de flotte LED ikke står helt skarpt er kunderne naturligvis meget velkomne indenfor.

Den flotte facade som der for få år siden fik en kraftig ansigtsløftning, bliver i år ekstra smuk, når den sammen med resten af byens lyser op

Udover de mange oplevelsespunkter på byens torvepladser og indfaldsveje nærmer byen sig 20 unikke facader, hvor de erhvervsdrivende har investeret i egen udsmykning som matcher byens design.

- Vi sætter stor pris på at flere og flere har fået ”julelys” i øjnene og vælger med egne investeringer at løfte by-projektet ”julen tilbage til Frederikshavn” som FREDERIK tog initiativ til i 2015, siger handelschef Dan Kobberup

Når juleudsmykningen tændes 15. november er der lagt op til en rigtig julefesteftermiddag.

Her bydes blandt andet på gratis æbleskiver, pop-up modeshow, hestevognskørsel, nisseorkester .

Det er dog først i forbindelse med Open By Christmas og Black Friday 29. november, at butikkerne holder ekstraordinært åbent, for at skyde julehandlen i gang for alvor.

Det er også først 29. november, at byens store norske julegran som er doneret fra vores venskabsby Larvik, tændes.

Det over seks meter juletræ vil nyt lyse op på vores nye mødeplads i midtbyen, Rådhusparken.

Her flytter byens julemand Santa Julle også ind i hans nye julehus sammen med julemor Ruth.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...