Torsdag 6. december skulle være sidste gang med varmelukning omkring Niels Juels Vej og Abildvej

FREDERIKSHAVN: Et arbejde med fjernvarmerørene, der skulle være færdiggjort inden november, har vist sig at blive en længere proces.

Det betyder, at arbejdet har bevæget sig ind i vinterperioden, og det vil Frederikshavn Varme naturligvis gerne beklage.

Gamle rør var i dårlig stand

Årsagen til det længerevarende arbejde er, at de oprindelige ledninger fra år 1972 har vist sig at være i så dårlig stand, at Frederikshavn Varme er nødt til at skifte dem.

Projektet er derfor blevet mere omfattende end først antaget.

Det har samtidig betydet, at driftsmedarbejderne ikke kunne nøjes med at foretage istandsættelsen i fjernvarmerørene, men at ventilerne på varmecentralen også skulle skiftes.

Samtidig er nogle af byens største fjernvarmerør beliggende i området, hvilket betyder, at dagsarbejdet i sig selv tager længere tid. Når der arbejdes med varme i området, er Frederikshavn Varme derfor nødsaget først til at lukke for tilstrømningen af fjernvarmen i op til flere timer af gangen, da de rørene skal tømmes for fjernvarmevand inden der kan svejses, og efterfølgende skal der fyldes vand på igen, inden varmen kan genetableres.

Frederikshavn Varme lukker for varmen for sidste gang i projektet torsdag 6. december 2018 fra klokken 06 til klokken 19.

Herefter er projektet afsluttet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...