Maskinhallen serverer klassiske rocknumre 1. februar

fFREDERIKSHAVN: Trommeslageren fra Thin Lizzy gæster Frederikshavn 1. februar.

Brian Downey etablerede sammen med Phil Lynott Thin Lizzy - og han spillede sammen med Phil Lynott, som de eneste to konstante medlemmer i bandet, indtil de gik fra hinanden i 1983.

Phil Lynott døde i 1986.

Koncertturen hedder Alive and dangerous, og den er opkaldt efter det legendariske Thin Lizzy live album af samme navn fra 1978. Et album der af mange betegnes som verdens bedste live album.

Brian Downey har fundet sammen med guitaristen Brian Grace fra hjembyen Dublin i Irland. Grace har tidligere spillet med bl.a Brush Shields (Skid Row) og Andrew Strong (The Commitments). Han betegnes som én af irlands bedste guitarister.

Ligheden mellem frontfigur Matt Wilson og Phil Lynott både musikalsk og visuelt er slående. Samtidig med at man tydeligt kan høre inspirationen fra Phil Lynott bidrager han bestemt også med et personligt udtryk. Matt Wilson og guitarist Phil Edgar er hentet i Belfast i Nordirland hvor de spiller sammen i det populære band El Dude Brothers.

Publikum kan se frem til en aften med Lizzy klassikere som The Boys Are Back In Town, Cowboy Song, Dancing in the moonlight, Whisky in the jar, Rosalie, Still in love with you, Warrior, Jailbreak og flere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...