Øgenavne i Søværnet er navnet på frederikshavneren Kurt Lundholm Christoffersens nye roman.

Medens debatten om de politisk korrekte benævnelser raser, udgives en ny nøgleroman og opslagsværk over Øge-, kæle-, og tilnavne i Søværnet med de morsomme historier bag øgenavnene.

Da forfatteren i efterkrigsårene voksede op i Skagen havde stort set alle et øgenavn, og da han efter navigations-uddannelse blev shanghajet til Søværnet, var det samme tilfældet her. Og da særlig, de festlige historierne bag øge-kæle- og tilnavnene, altid har fascineret ham, begyndte han i 2016 på to bøger, Øgenavne i Søværnet og Øgenavne i Skagen. Den første bog Øgenavne i Søværnet udgives nu og den anden ultimo 2018.

I Søværnet, Søetaten, Flåden, Marinen, Den Kongelige Marine har man givet personer øgenavne, som denne bog omhandler siden Søværnets oprettelse den 10. august 1510. Man gav øgenavne til personer skibe, titler og tjenesteder m.m. Udover øgenavne havde man også i Søværnet tilnavne, som foruden skibsnummer blev brugt af befalingsmænd overfor menige gaster. Det kunne være navnet på den by, vedkommende kom fra, f.eks. Hvide Sande, eller dennes profession, f.eks. fisker.

Alle personer i bogen eksisterer eller har eksisteret, men forfatteren har af respekt for personerne og lovgivningen valgt kun at omtale øgenavnet, titlerne og historierne bag navnet, -enkelte steder krydret med egne oplevelser, historier fra mine udgivne bøger og genfortalte historier.

Disse øgenavne, kælenavne og tilnavne skal ses med et glimt i øjet, og de fleste, der fik dem tildelt, opfattede dem da for det meste også sådan, blandt andet fordi humor i Søværnet altid har været udpræget. Således gav man indtil for få år tilbage officererne bedømmelse i humor.

Materialet til bogen er indsamlet blandt tidligere ansatte officerer og befalingsmænd i Søværnet, som herunder har oplyst om egne Øge, kæle og tilnavne samt kendte kollegers navne og de bagvedliggende historier.

Eksempel: Flugten fra Amerika. En kendt, festlig premierløjtnant af maskinlinjen. Han fik sit øgenavn efter en kendt bog "Flugten fra Amerika" af Christian Winther, og fordi han nægtede at sejle over Atlanten i nogle minestrygere, som Danmark havde fået som våbenhjælp(Sund-klassen). Han og andre besætningsmedlemmer, der skulle sejle disse minestrygere hjem, ankom til havnen i USA, hvor minestrygerne var fortøjet. Da Flugten fra Amerika så de små minestrygere, nægtede han at sejle over det stormombruste Atlanten i en af dem. Han blev efterfølgende sendt hjem med fly, hvilket ikke var karriefremmende.

Bogen udkommer den 18. august 2017 og der er aftalt signering af bogen således: Skagen Boghandel den 2. september 2017 fra kl. 11.00 til 13.00, Marinehjemmeværnsflotille 131 Esbjerg den 23. september kl. 17.00 -18.00 og Maritimt Oplevelsescenter Aalborg ultimo 2017.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...