Målet er at få forbrugerne til at købe brød hos specialisten

FREDERIKSHAVN: Friske rundstykker, saftige rugbrød og fyldige flødeskumskager.

Brød og kager fra bageren er stadig en fast del af de flestes hverdag, og sådan skulle det gerne blive ved med at være. Det mener Bjarne Frimer Jensen, der ejer KonditorBager i Bangsbostrand.

Derfor er bagerbutikken sammen med resten af KonditorBager-kæden trådt ind i brancheforeningen FødevareDanmark, hvis formål er at styrke de danske specialforretninger.

- Vi kæmper for de danske specialforretninger, og her er den lokale bager en vigtig aktør. Vores mål er at få folk til at købe deres kød, ost, fisk og brød hos specialisterne, for det er her, man får kvalitet og service. Det kræver synlighed, og det får vi endnu mere af nu, hvor vi er flere, der står sammen, siger Leif Wilson Laustsen, der er formand i FødevareDanmark.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...