Både aspiranter og pænt overskud til at understøtte aktiviteter for kvinder og børn

FREDERIKSHAVN: Kvindeklubben Lions Kattegat i Frederikshavn, kunne på sin ordinære generalforsamling glæde sig over indtægterne fra aktiviteter i årets løb.

Overskuddet bruges især til projekter der tilgodeser kvinder og børn.

Det gælder eksempelvis projekt sommertogt med Marylin Anne, der tildeles et ungt menneske, som derved formes, styrkes og udvikles som teenager.

Også i 2019 er der modtaget ansøgere til projektet, som vil komme ungdommen til gode.

Bidrag der uddeles, kommer først og fremmest fra indtægt ved julemarked på Knivholt, ved Tulipansalg i forbindelse med projekt ”imod misbrug” og ved garderobehjælp i Arena Nord.

Præsident Anita Olson glædede sig over et fantastisk teamwork i årets løb, som har gjort det muligt at opnå et udbytte til uddeling.

Også tilstedeværelsen af nye Lions Kattegataspiranter, tegner godt for klubbens fremtid.

På generalforsamling blev Gretha Hansen valgt som ny præsident.

Hun overtager posten, ved opstart af nyt klubår i september.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...