KOMMUNEN: Alle 13-17-årige med interesse for film kan gratis være med på FilmMaskinens sommerskole mandag til torsdag i uge 32.

På sommerskolen skal der arbejdes med udvikling af ideer, manuskriptskrivning, filminstruktion og iscenesættelse med kamera.

- Vi laver en mindre film eller scener, som klippes sammen og torsdag eftermiddag afslutter vi sommerskolen med at vise vores produktioner frem, fortæller kulturkonsulent Marie Weiergang.

Man behøver ikke at have prøvet at lave film før.

Undervisningen er tilrettelagt, så alle kan være med.

Underviser på sommerskolen er Jesper Madsen, som er uddannet filminstruktør fra den Nationale polske filmskole i Lodz og som har arbejdet som filminstruktør, tilrettelægger, klipper, VJ og underviser.

Som deltager i FilmMaskinens sommerskole vil du få undervisning af højeste kvalitet og du vil opleve hvordan det er at arbejde med film på et professionelt filmset.

Undervisningen foregår i FilmMaskinens lokaler i Frederikshavn.

Der er 12 pladser på sommerskolen og man kan tilmelde sig til: mrmi@frederikshavn.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...