Tirsdag 6. august kl. 19.30 afholdes den sidste af Frederikshavn Kirkes sommerkoncerter under Vendsyssel Festival.

Det er ved den lejlighed kirkens mangeårige organist, Thomas M. Kursch, der sidder ved tangenterne på det velklingende Marcussen-orgel.

Thomas Kursch vil under overskriften ”Den lige linje. Fra Scheidemann til Bach” spille et program, der har til hensigt at afspejle, hvorledes den ene komponist har inspireret den næste gennem flere generationer i den tyske orgeltradition.

Koncertens første komponist er Heinrich Scheidemann (1595- 1663), der menes at have været hovedmanden bag den musikalske form, der i dag kaldes Den Nordtyske Koralfantasi. Det er en form der bygger på en salmemelodi. Formen er en slags variationsform, hvor hver af salme melodilinjer varieres flere gange med forskellige kompositionsteknikker, før komponisten går videre til næste linje. Alt efter komponistens fantasi kan formen vokse i omfang og varighed helt op til omkring 15 minutter. Af Scheidemann spiles en sådan koralfantasi over en gregoriansk magnificat-melodi.

De to efterfølgende værker er også koralfantasier af henholdsvis Delphin Strunck (1601- 1693) og Franz Tunder (1614 – 1667). Strunck var det meste af sin tid organist ved St. Martini kirken i Braunsweig. Han blev efterhånden ansvarlig for musikken i tre andre af byens kirker. Da han naturligvis selv kun kunne være et sted ad gangen, blev de øvrige kirkers orgler betjent af en søn, en datter og en elev.

Tunder var organist ved Maria kirken i Lübeck, hvor han grundlagde en stor musiktradition, der blandt andet kom til udtryk i de berømte Abendmusik – en tidlig form for kirkekoncerter, der kunne indeholde både vokal- og instrumentalmusik. Både Strunck og Tunder skrev (og improviserede) koralfantasier efter Scheidemanns forbillede. De benyttede dog begge en variant af koralfantasien, der indebærer, at hele salmemelodien gennemspilles, inden det egentlige variationsarbejde af hver linje for sig begynder. Fælles for de ovennævnte koralfantasier er at en række kompositionsteknikker tilsyneladende skulle være repræsenteret i denne form. Heraf er de forskellige former for ekkovirkninger nok det mest iørefaldende.

Da Franz Tunder døde i 1667, blev en ung dansk organist kaldet til embedet i Lübeck. Det var Diderich Buxtehude (1637 - 1707), der indtil da havde været ansat ved Maria Kirken i Helsingør. Denne kirke var hjemsted for den stedlige tyske menighed, og det har formentlig været genne tyske handelsrejsende, at hans ry havde bredt sig helt til den nordtyske bystat. Buxtehude udviklede de gængse musikformer til nye højder. Af denne komponist vil Thomas Kursch spille et magnificat. I modsætning til Scheidemanns magnificatkomposition er der her ikke tale om koralfantasi i nogen af de ovennævnte betydninger. Værket må snarere betegnes som en toccata over et gregoriansk magnificat-tema. Som i andre af datidens toccataer (og præludier) er værket del i adskillige afsnit. Forskellen fra andre toccataer er, at denne toccata i hver eneste afsnit bygger på varianter af en gregoriansk magnificatmelodi.

Koncerten afsluttes med en orgelkoral og et præludium og fuga af J. S. Bach. Sidstnævnte værk viser hvordan Bach fra det ensatsede præludium (eller toccata) med ”indbyggede” fugaer helt adskilte fugaen fra præludiet, således at der opstod en tosatset form.

Koncerten er arrangeret at Frederikshavn Sogns Menighedsråd, og er tilmeldt Vendsyssel Festival.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...