Kommunens strandparker i Skagen, Frederikshavn og Sæby får blåt flag. Andre strande kan kalde sig fine badepunkter.

-I Frederikshavn Kommune har man i år søgt om at bevare Blå Flag på tre af kommunens strande i tilknytning til kommunens store byer, Frederikshavn, Skagen og Sæby. De tre strande har karakter af facilitetsstrande med udbygget infrastruktur, særligt høje krav til miljøindsatser, naturformidling og livredning. Kommunens øvrige 10 strande er derimod blevet til Badepunkter, det gælder blandt andet strandene ved Skiveren, Gammel Strand i Skagen og Kandestederne.

- Vi har skiftet til Badepunkt for at kunne lægge vægt på udvikling af faciliteter, der hvor det kræves, på de store Blå Flag-strande. Og samtidig sætte vores naturlige strande lige så højt med et Badepunkt, som vi synes giver mere fleksible rammer. Specielt for turisterhvervet er de store naturlige strande af stor værdi, og så er Badepunkt et nordisk koncept, der genkendes af vores norske og svenske turister” udtaler Karsten Thomsen, formand for Teknisk udvalg i Frederikshavn Kommune.

De strande, der i år vil få det Blå Flag op er Sæby Nordstrand, Palmestranden og Skagen Sønderstrand, der alle tre er defineret som Strandparker.

Trods de manglende Blå Flag ved de øvrige badestrande, vil der fortsat vil være høj fokus på badevandskvaliteten.

Derfor er det også ønsket, at bevare den tætte opfølgning på badevandskvaliteten for alle badestrande i Frederikshavn Kommune med 10- 15 vandprøver pr strand.

De vil blive defineret som Badepunkt strande efter en ordning, der også administreres af Friluftsrådet.

Omlægning fra Blå Flag til Badepunkt betyder, at der ikke er krav til kørefri zoner eller nødtelefoner.

Desuden er der ingen restriktioner på hunde og fremfor alt en forenklet administration

Planen er at den tilbageværende økonomiske og administrative besparelse, der er ved at reducere antallet af Blå Flag, skal tilgå driften på alle strandene.

Ialt er der 16 Blå Flag-strande, -havne og Badepunkter, som er klar til at byde velkommen til sommerferie i Region Nordjylland i 2020

- Selvom baggrunden er alvorlig, så kan vi godt glæde os over, at en sommer uden så mange udlandsferier kan give rigtig mange danskere lejlighed til at opleve alle de skønne badesteder, som Danmark har at byde på. Blå Flag og Badepunkt er mærkningsordninger der fortæller dig, at her er en strand, hvor badevandskvaliteten er i orden. Og forhåbentlig vil sommerens vejr tillade, at vi alle sammen kommer ud og udnytter det til at få masser af badeferie-oplevelser i Danmark”, siger Jan Ejlsted, direktør i Friluftsrådet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...