Rønnerhavnens kræmmermarked er blevet lidt af en institution

FREDERIKSHAVN: Rønnerhavnen kræmmermarked er for længst blevet en tradition, der trækker gæster til fra nær og fjern.

Således også lørdag, hvor der fra tidlig morgen var tæt trafik på strækningen omkring Palmestranden og stort rykind fra markedets start klokken 10.

Ud over de mange kræmmerboder var der denne gang besøg af Frederikshavn Træskibs Laug, der inviterede om bord på de flotte klinkbyggede træskibe, mens Bjerregaards Motor- og Bådcenter viste nyere glasfiberbåde frem på kajen.

Hele sommeren har Rønnerhavnen haft flittigt besøg, af gæstesejlere og badegæster, der har nydt det solrige vejr og de tropiske varmegrader, der trækker mod vandet og en dukkert i Kattegat - og sommeren og de mange besøgende ser ud til at fortsætte.

Lørdag trak Rønnerhavnens husorkester, Trækfuglene, op på terrassen foran klubhuset og sende deres sømandssange ud over pladsen.

Overskuddet fra kræmmermarkedet år til at renovere Rønnerhavnens naturlegeplads, der blandt andet skal udbygges med et sørøverskib.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...