Gærum Samvirke klar med Torvedag

GÆRUM: Lørdag 14. september kl. 9.30 åbner Gærum Samvirke den årlige Torvedag, som i år er lavet som høstfest med kræmmermarked.

Alle kan komme med en bod til kræmmermarkedet - uanset om man bor i Gærum eller ej, og alt må sælges.

Der startes med gratis kaffe og rundstykker, og selve åbningen er lagt i hænderne på Mathias Broholm som holder åbningstalen.

Alle Gærums foreninger deltager med aktiviteter og udstillinger.

Flere af de erhvervsdrivende er desuden med.

Kl. 13.00 er der fællesspisning, og her deltager man uden tilmelding.

Så hvis nu vejret ellers vil arte sig, så bliver der sort af mennesker i Gærums bymidte igen i år.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...