Hvis du undrer dig over, at der efter et års arbejde med at konservere kalkmalerierne op i Sæby Kirke stadig mangler detaljer, så får du her en god forklaring

SÆBY: Et projekt til 10 millioner kroner. Et års arbejde med over 6000 timers arbejde af konservatorer fra Nationalmuseet. Og så har de glemt noget på kalkmalerierne!

Der mangler for eksempel kroppen på en af personerne, ja i det hele taget er lige præcis den tegning over et af vinduerne mangelfuld og ikke malet færdig.

Og det er der en god forklaring på. Ingen ved, hvordan kalkmaleriet oprindelig har været. Det og de andre kalkmalerier i den del af kirken blev malet for næsten 700 år siden under katolicismen, de blev kalket over og gemt, da Danmark blev protestantisk i 1500-tallet, for så at komme frem igen i starten af 1900-tallet. Undervejs er der forsvundet detaljer på tegneserierne, den bedste måde at beskrive disse kalkmalerier på.

Sæbyværkstedets malerier kan i dag igen ses mange steder i Nordjylland: Budolfi Kirke i Ålborg, i Dronninglund, i Vrå og i Vesterø Sdr. Kirke, sidst men ikke mindst i Sæby Kirke, hvor konservatorerne nu har malet det sidste penselstrøg.

- Som konservatorer opdigter og gætter vi aldrig oplyser konserveringstekniker Camilla Ipsen, der som den eneste af ti konservatorer fra Nationalmuseet har været med under hele restaureringen af kirkerummet i Sæby Kirke.

Da konservatorerne ikke har kunne finde frem til, hvordan Sæbyværkstedets kalkmaleri oprindelig så ud af den krop, efterlod de simpelthen det sted tomt.

Camilla Ipsen fortæller om arbejdet i koret og de tre østligste fag, der blandt andet fortæller historien om Jomfru Maries forældre Anna og Joakim.

- Dele af maleriet var svært præget af saltskader og dele af maleriet var allerede forsvundet, andre dele kunne forsvinde blot ved at puste på ovefladen. Derfor blev der allerede i forbindelse med afrensningen udført en basal retuchering, for at bevare maleriet. Derudover benyttede vi os af arkivfotos fra 1905, og tiden umiddelbart efter fremdragningen af kalkmalerierne, på en tablet, for at sikre os at det vi tegnede op faktisk var en dekoration og ikke bare en skygge. Der var også en del reparationer her, på grund af saltskadet puds, og nedbrudte sten under pudsen. Retucheringen er her udført med små streger ved siden af hinanden, kun hvor der var mangler i farvelaget. Stregteknikken bruges dels for at skabe et let og luftigt farvelag, der minder om det let slidte originale farvelag, og for at gøre det let at skille vores retoucher fra det originale farvelag på nært hold.

Det er både et detektivarbejde og en helt særlig proces at genskabe kalkmalerierne. Undervejs har Camilla Ipsen to gange holdet åbent stillads, hvor op mod 100 interesserede har kravlet op på stilladset for at komme helt tæt på kalkmalerierne, og har som avisens udsendte til denne artikel hørt om, hvordan sådan en restaurering foregår.

- Ens for dem alle er, at de er blevet renset. Særligt malerierne i hvælvene var meget snavsede. Der er blevet fastlagt løs puds, og udskiftet nedbrudte og grimme pudsreparationer, dette er gjort i så begrænset omfang, som muligt for at undgå at tilføre fugt, da fugten aktiverer saltene i murværket. Nye reparationer og afskallede områder er blevet kalket og tonekalket. Til sidst er der udført æstetiske udbedringer, hvilket indbefatter justering af bundfarven og retouchering, det vil sige udbedring af farvelaget, forklarer Camilla Ipsen.

( Det er ikke helt nemt for skribenten af denne artikel at holde styr på kirkens lange historie og de renoveringer, som har fundet sted. Derfor har jeg haft stor gavn af Aalborgstift.dk. Stiftets hjemmeside hvor Sæby Kirke er grundigt og pædagogisk beskrevet.)

Sæby Kirke er opført sidst i 1400-tallet og er siden blev udvidet. Men den er også blevet brugt til helt andre formål. Der har således været brandstation i sideskibet. Her møder man også en helt anden slags malerier. Hvælvene i sideskibet er udsmykket med rankeværk i gul farve.

Bevæger vi os længere ned mod indgangsdøren i kirken og finder et tredje slags kalkmaleri og en helt anden stil en Sæbymalernes. Det ligner en tuschtegning med mange røde streger og forestiller Jesu fødsel og lidelseshistorie. Frisen på skibets nordvæg er fra o. 1450, før kirken blev udvidet til klosterkirke og bygget højere.

- Vi antager, at dette kalkmaleri er ældre end Sæbymalernes kalkmalerier. Her var der meget originalfarve, og generelt i god stand. Vi udførte kun ganske få reparationer.

Retuchering kun udført for at skabe sammenhæng. Der er ikke malet ind over de originale farver, forklarer Camilla Ipsen.

Endelig er der næsten nede ved døren på den sydlige et lille kalkmaleri af våbenskjolde, som konservatorerne også har restaureret. Våbenskjoldene dateres også ældre end Sæbymalernes værker. Våbenskjoldene tilhører Jens Vognsen, Lengsholm og Morten Nielsen og Jens Steen, Ellinggård.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...