Sygdom udskyder koncert og foredrag

SKAGEN: 3. april skulle der have været holdt en koncert med det maritime mandskor ”Gasterne” på Kystmuseet Skagen. Koncerten og foredraget er desværre blevet aflyst på grund af sygdom.

De, der har købt billet, kan få pengene refunderet på museet på P. K. Nielsens Vej 10. Der arbejdes fra museet side med muligheder for en ny koncert på et senere tidspunkt.

Kystmuseets maritime mandskor, ”Gasterne”, skulle ellers sammen med museumsinspektør, Jan Hammer Larsen, synge og fortælle om fire svenske orlogsskibes forlis i slutningen af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet ved Skagen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...