Jens Arentzen rørte alle, ikke fysisk, men med sine værktøjer ud i kommunikationens kunst. Arkivfoto

Jens Arentzen gav kommunens trivsels- og sundhedsfremmegruppe gode værktøjer at arbejde med

FREDERIKSHAVN: Trivsels- og sundhedsfremmegruppen for alle ansatte i Frederikshavn Kommune, havde i går inviteret Jens Arentzen ind til en eftermiddag og aften, hvor han rørte alle, ikke fysisk, men med sine værktøjer ud i kommunikationens kunst.

Ord der forløser og ord der gør, at vi alle med vores sprog kan nå hinanden.

Hvis vi altså bare giver os tid.

Tid til fordybelse, tid til nærvær og nogle gange lukke øjnene for omverdenen og fordybe os i historien og nuet med sanser der overstiger selv de skønneste billeder.

Relationer mellem mennesker er uhyre vigtigt, der er evidensbaseret viden, der fortæller at de der ikke har relationer med andre mennesker, er i den allerhøjeste dødelighedsgruppe.

Skræmmende når man tænker på hvor mange unge der lever bag elektroniske devices.

Børn der ammes af en mor, der samtidig tjekker facebook og andet, udsættes for en stor fare for ikke at få de naturlige relationer der skal, være mellem mor og barn. Berøring er livsvigtigt.

- Vi fik værktøjer i forhold til hvordan vi kan være nysgerrige på hinanden, spørge ind og berige hinandens liv, inspirerer hinanden og anerkender hinanden, fortæller Lilly Pedersen, der har været tovholder på arrangementet, der samlede 250 deltagere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...