Som eneste kommune i Nordjylland har Frederikshavn alle hovedbyer med blandt de 100 største byer i Danmark

KOMMUNEN: Frederikshavn Kommune taber en anelse terræn i forhold til antallet af indbyggere.

Det er ikke overraskende alt den stund, der over de seneste år har været en trend mod bosætning i de meget store byer.

Tal indsamlet af Videncentret Bolius viser, at kommunen har tabt 3,3 procent indbyggere i perioden siden 2010 - fra 62.007 indbyggere til nu 59.987 indbyggere.

Men trods faldet i antallet af indbyggere er kommunens tre største byer stadig med i top 100 over store byer i Danmark.

Frederikshavn ligger lige efter Hjørring på en 39. plads med 23.296 indbyggere.

På 86. pladsen kommer Sæby med 8855 indbyggere, og endelig kommer Skagen ind på en 99. plads med 8003 indbyggere.

Det betyder, at Frederikshavn Kommune stadig er eneste kommunen i region Nordjylland med hele tre byer i top 100.

Aalborg har to byer - idet Nørresundby er selvstændig, mens alle øvrige kommuner har blot en sin hovedby med i optællingen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...