Bisser og muskler er på jagt efter nye lokaler

FREDERIKSHAVN: Lejeaftale på lokaler til kommunens Tandpleje og Sundheds- og Træningscenter udbydes nu af Frederikshavn Kommune.

Tandplejen har i dag til huse i lejede lokaler på Hangaardsvej, og Sundheds- og træningscenteret har i dag til huse i flere lejemål ved det gl. Phønix.

Udbuddet er tilrettelagt således, at tilbudsgivere kan vælge udelukkende at tilbyde kommunen lokaler til tandplejen, eller de kan vælge at tilbyde lokaler til Tandplejen samt Sundheds- og træningscenteret i en samlet løsning.

- Vi kikker altid på mulighederne for at optimere Frederikshavn Kommunes tilbud til borgerne, både så deres hverdag bliver lettere, men også ved at vi er i huset i fleksible og fremtidssikrede rammer. Nu er vi spændte på hvad der kommer af tilbud, og om vi kan forhandle os frem til den rigtige pakke, siger Bent Westerberg Centerchef i Ejendomscenteret.

Fristen for at aflevere indledende tilbud er 20. marts 2019 og interesserede kan læse mere om udbudsmaterialet mv. på kommunens hjemmeside og Udbud.dk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...