Kom til Quindemarch i Frederikshavn – en aftentur, hvor der også er tid til hyggesnak.

Torsdag den 1. august indbyder Fodslaw Frederikshavn til den årlige Quindemarch med 2 førte ruter på henholdsvis 5 og 10 kilometer. Begge ruter går ned til stranden ved Rønnerne, og der holdes pause ved Skansely, hvor der kan købes kaffe/the og kage.

På 5 km ruten er det muligt at medbringe klapvogn eller barnevogn, så tag bare børnene med. Hunden er også velkommen, hvis den holdes i snor.

Der er start kl. 19 fra pladsen foran Frederikshavn Rådhus, og alle kvinder er naturligvis velkomne. Man behøver ikke at være medlem af Fodslaw for at deltage.

Også i år er det muligt at erhverve et flot diplom efter marchen.

Fodslaw Frederikshavn pointerer, at Quindemarchen giver god mening på flere fronter. Hvad enten man går for motionens skyld, eller synes om det sociale samvær, når man går mange kvinder i flok.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...