Flagene gik til tops - og den røde løber blev rullet ud

JERUP: Præcis klokken 6 mandag morgen, var flagende hejst og den røde løber rullet ud foran Den Bette Købmand i Jerup.

Med frisk brød fra Centerbageriet på hylderne var den nye forpagter Helle Tybring Ørholm klar til, at betjene de første kunder der var mødt op.

- Efter nogle ugers hårdt arbejde med, at indrette lokalerne ved rundkørslen Jerup, glæder jeg mig rigtig meget til endelig at åbne butikken, fortæller Helle Tybring Ørholm, der oprindeligt er udlært landmand.

Siden blev hun produktionskoordinator på en fødevarefabrik og har også sammen med sin mand Søren, drevet en landevejskro i Holbæk.

Men skæbnen ville noget andet.

Den lille familie var på ferie i Nordjylland, hvor de blev så fascineret af lyset og landskabet, at de i september 2019, mens børnene stadig gik i børnehave, rev teltpælene op i Holbæk og flyttede til Ålbæk.

Nu har de så genåbnet Den Bette Købmand i Jerup, som de håber at alle vil være en del af det.

Helle Tybring Ørholm, der har mange jern i ilden, kan man møde i Rema i Aalbæk og på Aalbæk Strand Camping,

og nu også i Den Bette Købmand i Jerup, hvor der åbent hverdage fra kl. 6 til 17 og weekend og helligdag 7.30 til 15.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...