Knivholts Venner har programmet klar til 2021, som byder på samme repertoire som var planlagt i 2020

Knivholts Venner havde planlagt 10 arrangementer i 2020, men kun et blev gennemført med River Jazz og Blues Band.

- Vi har nu planlagt samme antal arrangementer 10 stk i alt i 2021, oplyser Morgens Nyeng Hansen på vegne af Knivholts Venner.

Programmet for 2021 er faldet på plads, og det starter allerede i februar.

-Vi håber ikke, vi er for optimistiske, men håber, at vi starter op fredag 5. februar med Neanders Jazz Band.

Efter opstarten 5. februar er følgende på plakaten:

Fredag 19. marts er det Blå Mandag.

Torsdag 22. april The Irish Waterfall

Fredag 7. maj Second Line Jazz Band fra Gøteborg.

Torsdag 20. maj skal man en tur i Rådhuscenteret, hvor Jean Mctaggert fra Skotland spiller.

Torsdag 12. august er vi igen i Østre Lade med McGuiness.

Igen i Rådhuscenteret torsdag 2. september med P.S. Swingband.

Fredag 17. september Creol Catz

Torsdag 7. oktober Bregenborg Band.

Knivholts Venner slutter 2021 af med Advokatens New Orleans Jazz Band fredag 19. november.

- Nøjagtigt det samme repetoire som i 2020, bortset fra Creol Catz, som kommer 17. september, skriver Mogens Nyeng Hansen.

Knivholts Venner ser frem til at kunne komme i gang med arrangementerne igen i 2021.

- Vi glæder os i Knivholts Venner til at komme i gang og se vores dejlige publikum. Vi har allerede 150 reserverede pladser til vores to første arrangementer, og grundet covid19 lukker vi kun 200 ind, så håber vi, at vi igen kan komme op på ca. 300.

- Vi ønsker jer alle en god jul og et godt nytår og på gensyn i 2021 og tak for året 2020 og håber i alle vil passe godt på hinanden til vi ses, slutter Mogens Nyeng Hansen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...