Blackhawks U17 drenge klar til at forsvare deres DM-titel

FREDERIKSHAVN: Efter weekendens to kampe mod Ry Floorball, er Blackhawks-drengene nu klar til at forsvare deres DM-titel ved FINAL4-stævnet i Frederikshavn 5. og 6. april 2019.

Holdet mangler endnu én kamp, men er sikker på en førsteplads i vestkredsen og skal derfor møde nummer to fra østkredsen i en semifinale.

Stævnet er en del af Landsstævnet 2019, som afvikles i samme weekend med rekorddeltagelse på alle fronter.

I FINAL4 U17 deltager foruden Blackhawks også Sunds Seahawks, Rødovre FC samt Vanløse/Frederiksberg Floorball. Østkredsen afgøres først i den sidste kamp i kommende weekend, hvor de to østhold mødes i en direkte kamp om 1. og 2. pladsen.

Blackhawks U17 er en flok friske og dygtige drenge, som har spillet sammen gennem flere år og ledes af et team af engagerede træner/ledere med John Hørby og Jens Bjerregaard som cheftrænere, mens Peter Christensen og Michael Hansen tager sig af det praktiske arbejde omkring holdet. Flere af spillerne har allerede været oppe og snuse til herreligaholdet og har fået spilletid der. Det bliver et spændende hold at følge i fremtiden og må nok tage sig en lille favoritværdighed på sig i årets FINAL4.

Programmet for FINAL4 er:

Fredag 5. april klokken 18.45: Semifinale 1 Rødovre/Vanløse - Sunds Seahawks i Idrætshallen.

Fredag 5. april klokken 20.30: Semifinale 2 Blackhawks - Rødovre/Vanløse i Idrætshallen.

Lørdag 6. april klokken 17: Bronzefinale i Idrætshallen.

Lørdag 6. april klokken 20: DM-finale i Arena Nord store hal.

Der er stor chance for en publikumsrekord til en U17-finale denne aften, hvor over 1500 unge spillere fra hele landet deltager i Landsstævnet 2019 i denne weekend.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...