SEIF Tornados er vært for årets første nordjyske stævne

STRANDBY: SEIF Tornados Floorball ser frem til et nyt og spændende år for klubben.

Allerede i sidste uge blev årets første turnering afviklet i klubben - men på lørdag bliver der for alvor rykind igen, når årets første Kidz liga stævne i Nordjylland skal afvikles.

Stævnet kalder på alle nordjyske floorballklubbers U5, U7, U9 og U11 hold.

- Også denne dag håber vi på at sætte endnu en ny rekord med antal deltager, siger Kim Frillerhøj fra Tornados.

Floorball er en sport i stor vækst, og skulle man være interesseret i at lære mere om sporten, så er det en åbenlys mulighed denne dag at komme og snakke med trænere og spillere, samt at se fremtidens stjerner i aktion.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...