Kalle, som mange børn kender fra Ramasjang, kommer til Frederikshavn

FREDERIKSHAVN: Kalder alle børnefamilier, nu skal der larmes og festes! Det kommer nemlig ikke til at gå stille for sig, når den hårdtslående Kalle, slår vejen forbi Frederikshavn.

Kalle er blandt andet kendt fra Ramasjang-serien ’Kalles store Danmarkstour’, og lørdag 30. marts klokken 11 kan du opleve ham live på biblioteket i Frederikshavn.

Når Kalles Store Trommeshow kommer til byen, vil man kunne opleve sådan cirka alle musikalske stilarter. Her får publikum lov til at bestemme, hvad Kalle skal spille, og han kan spille på både balloner, samuraisværd og grise.

Kalle vil også bruge publikum som instrumenter, og det bliver helt sikkert et brag af en fest.

Arrangementet er gratis for alle, så tag bare hele familien med til en festlig stund. Det kan dog være en god idé at komme i god tid, hvis du vil sikre en god plads.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...