Blackhawks ungdom har fået 50 juletræer, som de sælger

FREDERIKSHAVN: Handelsforeningen Frederik og Studsgaard er gået sammen om at støtte ungdomsarbejdet i floorballklubben Black-hawks.

Det gør de ved at donere 50 juletræer, som sælges på Kirkepladsen 1. og 2. december.

Træerne er af sorten nordmannsgran og er særlig egnet som pyntetræ i haven eller på terrassen.

Træerne, som er mellem 180 og 250 cm høje, koster 50 kroner stykket, og man må kun købe et pr kunde.

Når man nu er i gang med at købe et juletræ, kan man også høre mere om klubben og dens ungdomsarbejde, for forældre og repræsentanter for klubben vil være til stede, og de vil gerne fortælle nærmere om arbejdet med de unge.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...